Marketingpraktikant

ER DU VORES NYE MARKETINGPRAKTIKANT?

Praktikant

GLÆDER DU DIG TIL AT STARTE PÅ DEN FEDESTE PRAKTIKPLADS?

VI GLÆDER OS i hvert fald til, at DU bliver vores nye marketing- og kommunikationspraktikant.  Vores kommunikationsmedarbejder Amela har en række spændende opgaver til dig, som DU kan vælte dig i.

 

SEO-service er et nyt online marketing bureau i Kolding. Vi hjælper vores kunder med SEO, AdWords og hjemmesider.

 

Når DU om kort tid møder ind på ved din nye arbejdsplads, starter du din dag ud med at give high fives til alle dine kollegaer på vores kontor i Kolding.

 

Det giver god energi – og det er en fantastisk måde at starte dagen ud med.

 

 

Hver mandag starter Marcus (medstifter af SEO-service) ud med en motiverende tale, så vi kickstarter vores uge med maner. Og bare giver den gas.

 

Har du en sukkertrang fx efter frokost, så har vi også en sodavands- og kaffeordning – som du med fordel kan benytte dig af.

 

Men hvis du er mere den sunde type, så kan du jo også nyde vores frugtordning og vand.

 

Om fredagen drikker vi øl efter fyraften. Og hygger os.

 

Som du kan regne ud, stræber vi efter at være meget mere end blot en arbejdsplads.

 

Det var lidt om arbejdspladsen. Glæder DU dig til at høre mere om de spændende opgaver, der venter dig?

 

Det tænkte vi nok.

 

DINE OPGAVER

I GROVE TRÆK skal du hjælpe Amela med digital kommunikation.

Som marketingpraktikant får du bl.a. følgende opgaver:

  • Udarbejde og planlægge indhold til sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn).
  • Producere kickass freebies som fx e-bøger.
  • PR
  • Interviewe kunder og udarbejde personaer.
  • Arbejde med automatiserede flows (digitale brugerrejser, nyhedsmails etc.)
  • Pingpong ubesværet med vores grafiker og fotograf.
  • Afprøv gerne dine egne skæve ogmest geniale ideer.

DRØFT DINE ideer med Amela, Casper eller Marcus. Eller med dine andre kollegaer. Og glæd dig til at blive en del af et seriøst men uformelt team.

VI FORVENTER

KRAV til dig – dem har vi selvfølgelig også. Så her kommer de. Du har den helt rigtige profil til jobbet og SEO-service, hvis du:

  • er under uddannelse inden for marketing, kommunikation, PR eller journalistik.
  • du er iværksætter minded og brænder for at bygge en forretning op.
  • er udadvendt og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen. Nej vent.Legepladsen. For ja, vi er nørder, og vi elsker det, vi laver. Det er ikke bare vores arbejdsplads. Det er voreslegeplads.

DET ER EN FORDEL, HVIS DU:

  • kan arbejde [forholdsvis] selvstændigt. Men vi ved jo godt, at du i praktikken skal lære meget. Og derfor kan du til enhver tid stille alle de spørgsmål, du har. Vi vil hjertens gerne hjælpe dig med at klare dine opgaver tilUGog være med til atudvikle digfagligt.
  • er god til at skrive tekster, der underholder, inspirerer og motiverer. For ja, tekster – dem skriver vi mange af.
  • arbejder godt under pres. Vi er en virksomhed i vækst – og derfor går det lidt hurtigt.
  • kan lide at blive udfordret. Du får bonus-point i vores bog, hvis du har ja-hatten på.

 

Men det allervigtigste for os er, at du brænder for den digitale verden.

 

At du glæder dig til at møde op og komme i gang med dine opgaver.

 

At du hele tiden vil gøre det bedre.

 

Ja, vi kunne blive ved. Så lad os gøre det.

 

At du ikke kan lade være med at undersøge, hvad det helt nye inden for branchen er. (Og teste det af.)

 

At du er villig til at smide en ekstra time eller to, hvis der er behov for det.

 

At du ikke ser din praktik som et “bare en praktik”.

LYDER DET SOM DEN HELT RIGTIGE PRAKTIKPLADS FOR DIG?

Og vil du lege med? Så mail din ansøgning, dit CV og [gerne] eksempler på tidligere arbejde til HR koordinator Oliver Mikkelsen på oliver@seo-service.dk.

PRAKTISK INFORMATION

Vi tilbyder en praktikperiode på minimum 3 måneder – gerne 6 hvis muligt.

Deadline for ansøgning: 15. juni 2017

Arbejdssted: Pakhustorvet 4, 2 6000 Kolding

Lige nu har vi lokaler på Gråbrødregade 10, 3 TV i Kolding, men vi er flyttet til april.

 

Start: 1. august 2017 hvis muligt.

Arbejdstid: Fuldtid men vi er fleksible i forhold til skole og studiejob.

 

Praktikken er ulønnet. Men med mulighed for ansættelse efter endt praktik.

 

Følg os på FacebookFølg os på LinkedInFølg os på Instagram