Mød os på

5 geniale SEO værktøjer, der booster din synlighed online

 

Det første skridt til at opnå topplaceringer på Google er indsigt. Indsigt i hvordan du performer online i forhold til dine konkurrenter.

Jeg præsenterer 5 geniale SEO-værktøjer, som du ikke kan være foruden, når du arbejder med SEO!

Få et sneak peak i konkurrenternes placeringer og brug af søgeord, optimer din hastighed på websitet – og find ud af, hvordan du klarer dig på sociale medier samt meget mere!

For det er slut med at gætte dig frem til, hvordan du kan gøre det bedre end konkurrenterne. Værktøjerne giver dig værdifuld data, så du ved, hvad du skal optimere på!

Værsgo: 5 geniale SEO tools

1. Ahrefs

Ahrefs er mest kendt for backlinks-analysen. Backlinks (også kaldet indgående links) er de links, du får fra andre kilder. Backlinks er en del af linkbuilding-metoden. Og det er en fundamental del af SEO-arbejdet.

På Ahrefs kan du undersøge, hvilke links du og dine konkurrenter får samt måle kvaliteten af dine og dine konkurrenters backlink-profil. Men du kan bruge værktøjet til meget mere end blot backlinks-analysen:

Positions Explorer: Analysér dine konkurrenters trafik på Google.

Her får du et indblik i, hvilke søgeord dine konkurrenter får høje placeringer på. Du kan også se, om de bruger annoncering for at få mere trafik til deres hjemmeside. Hvis de bruger fx bruger Google AdWords til annoncering, så vil du i Positions Explorer se, hvilke søgeord de betaler for samt hvilke landingssider de sender trafikken til.

Content Explorer: Find ud af hvilket indhold performer godt i din niche.

Her får du et indblik i, hvilket indhold får mange delinger og backlinks. Og den viden kan du bruge til at udarbejde en stærk content strategi. Så du en gang for alle slår konkurrenterne!

Position Tracker: Undersøg hvilke placeringer du har på dine søgeord.

Med Ahrefs rapport over dine placeringer kan du altid spore din fremgang. Sådan sikrer du dig, at du bruger de rigtige søgeord.

Crawl Report: Undgå at klassiske SEO-fejl ødelægger dine placeringer.

I crawl-rapporter finder du frem til SEO-fejl. Det er vigtigt, fordi det kan have en stor betydning for din placeringer på Google. Med blot få klik kan du identificere og “reparere” SEO-fejl.

2. SemRush

SemRush er dit all-in-one toolkit inden for digital markedsføring.  Her får du et indblik i:

SEO

Du kan tracke dine placeringer i Google og få et indblik i, hvilke søgeord dine konkurrenter bruger.  Da SemRush kun viser de første 20 resultater på Google, får du indblik i dine konkurrenters vigtigste søgeord. For det er de færreste,  der når videre til side to på Google.

Betalt trafik

Du lærer også, hvad dine konkurrenter betaler for søgeordene i deres AdWords annoncer. Når du får et indblik i, hvad konkurrenterne gør – så ved du også, hvordan du kan forbedre dine egne resultater.

Sociale medier

Du kan også finde ud af, hvordan du klarer dig på sociale medier. Her finder du ud af, hvordan din målgruppes engagement ændrer sig med tid samt hvilke opslag performer allerbedst. Så ved du også, hvilke typer opslag du skal have mere af – og hvilke typer opslag du skal forbedre fremover.
Du kan også sammenligne dine resultater med konkurrenternes. Så du kan udarbejde en bedre social medie strategi end dine konkurrenter.

Content og PR

Du kan også måle din omtale online med SemRush. Når du er blevet klogere på det, kan du producere content, der skaber gode resultater for din forretning.  I SemRush finder du også ud af, hvilke emner trender i øjeblikket, og hvor du har gode muligheder for at slå igennem med netop dit content.

3. Tinypng

Hastigheden på dit website har stor betydning for dine placeringer. Hvis din hjemmeside er for langsom, så vil brugerne forlade sitet med det samme – og Google vil straffe dig med lave placeringer. En af årsagerne til, at din hjemmeside er langsom kan være, at dine billeder har en for stor filstørrelse. Og det er netop det, du kan bruge Tinypng til.

Brug Tinypng til at komprimere dine billeder. Så skaber du en god oplevelse for brugeren – og du risikerer ikke, at få lave placeringer på Google pga. langsom loadhastighed.

4. Majestic

Med Majestic får du indblik i, hvilke hjemmesider du får besøgende fra. Her måler du dit trust flow – dvs. du måler på, hvilke typer hjemmesider du får links fra.

Finder du ud af, at du ikke får links, der er relevante i forhold til din forretning – så ved du, at det er det, du skal optimere på. Det kan f.eks. være, at du sælger tøj. Så vil et link fra en side der handler om computere ikke være så relevant for dig. Men et link fra et modemagasin vil være utrolig stærkt, fordi det er relevant i forhold til det, du sælger.

Linket behøver ikke kun at handle om mode. Du kan også få et link fra en nyhedsside, fordi nyhedssider dækker typisk mange forskellige emner.

5. SEO meta

SEO meta er et plugin til Chrome. Med SEO meta tjekker du din sides metadata. Når du har en landingsside, er det vigtigt, at du udfylder meta-informationer, så de passer til indholdet af din side. Dine meta-informationer skal også være sælgende og appellerende til brugeren.

Brug SEO meta til at undersøge:

  • om dine meta data er udfyldt korrekt.
  • strukturen i dine overskrifter (H1, H2, H3).
  • antallet af billeder og links på din side.

Dette er et eksempel fra vores eget blogindlæg. Når du vil trække meta-informationer fra en side, skal du trykke på “S” i højre hjørne.

Landingsside

TIP: Altid sørg for at have én og kun én H1-overskrift i din artikel. H1-overskriften er hovedoverskriften. Når du kun har en H1-er signalerer du både over for Google – men også brugeren, hvad artiklen drejer sig om – og hvad der er vigtigst. Derfor skal søgeordet også altid indgå i H1-overskriften.

Skal jeg hjælpe dig?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til SEO, så er du altid velkommen til at kontakte mig!

/ Jesper

28 25 90 54

Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi tilbyder

Vi tilbyder

Om os

Om os

Kontakt os

Kontakt os